Hun stamper i jorden for at lade støvet børste op ad hendes bukseben, imens hun lægger op til kampen foran sig. Hun ser på sine oppustede rivaler, der tilsvarende stamper i jorden og ser deres rivaler an. Hvem er den største konkurrent, og hvordan får jeg hende slået ned?

Dørene åbner sig efter mindst tusind børnetimer, og vi stormer svedende, pustende og fokuserede ind igennem dørene. SKO!!!

Nærmere bestemt Lola Ramona sko. Hvilket oversat til menneskesprog betyder: Dyre sko ca. halv pris. Hvilket i kvindesprog betyder: Stå i vejen og jeg slår dig ned!

Kvinder er kommet anstigende fra hele jylland, og nu er det endelig blevet jul i damernes fælles religion. Fodtøj.
Støvler, pumps, stilletter, gummirøjsere, sandaler, ballerinaer og julen varer lige til påske. Og så et par øller til mændene, ved siden af skålene med chips. Hvilket er en lille men velovervejet gestus, til gengæld for det kvindehelvede han må befinde sig i igennem den næste time.

Jeg har lagt en klar plan. Jeg har set på sko hele dagen, og jeg har informeret husstanden om, at jeg nok kun har råd til et par sko, og at han må give mig til et par nye sko til gengæld for slidtage på gamle sko torsdag, hvor han huggede mine cykelnøgler med på arbejde. Et koncept han købte på stedet. WOOHOO.

Men nu står jeg så med fem par sko, og tænker… hmm… jeg vidste da godt selv, at jeg nok endte med tre par.

Nå men jeg skiller mig af med det ene par, bare for at bevise for mig selv, at jeg ikke er grådig, og går til kassen med en formodning om, at jeg nok ender på knæene senere, hvis Ullen bliver bøvlet.

Men SugarDaddy er jo ikke SugarDaddy for ingenting. Så da jeg med de største dådyr øjne  verden overhovedet kan trylle frem, tilstår at have købt fire par, bemærker Ullen bare, at jeg hellere må få nogle flere penge af SugarDaddy, og kommer drillesygt efter mig med kysmund og slemme intentioner.

Kan man som kæreste være for hensynsfuld?

Det er når Ulrik stiller spørgsmål som:”Larmer mit åndedræt for meget?” Jeg bliver helt perpleks, og der i mit hoved per automatik gjalder et:” JA, det kan man så!”

Især er det overraskende, fordi han normalt er typen der kommer larmende hjem fra byen og tænder lyset i soveværelset, fordi han lige skal fumle med nogle skjorteknapper. Og så kan jeg så ligge der, og tænke: “The liight, it buurns!” og kravle længere ned under dynen.

I forgårs spurgte A-K mig så om, hvordan det går imellem os, og frit fra leveren tænker jeg: “KANON! Love him. Vi går aldrig fra hinanden.”
Så spørger hun ind til, at Ullen og jeg da skændtes sidst hun talte med mig, og jeg kommer til at grine højt, fordi Ulriks pædagogstemme dukker op i mit indre:
“At skændes er jo bare en anden måde at kommunikere på. Det er jo bare dejligt at kunne kommunikere med dig!”

Mere positivt kan intet menneske i verdenshistorien se på begrebet at skændes.
Og sådan ved jeg, at han trods sit evige: Hugo Boss, Armani og Philosophy Blues er en FUCKING KÆRLIGHEDS HIPPIE!

PEACE – I’m out!

Horsens borgere stimer sammen i skræmte små grupper, der skiftes til at holde vagt ved byporten, og til at omfavne de mindste. Hvordan skal det gå os, hvad bliver tegnene og hvordan får vi vor helt klædt på før ragnarok?

Politidirektøren for sydøstjyllands politi er blevet langtidssygemeldt uden forklaring og det har nu skabt panik i det lille Horsenshjem.
Her er vi en lille gruppe, der frygter at det er direktørens evigt ildrøde læbestift, der nu permanent og i bedste Jokeren stil, har etset sig fast til et grotesk smil.

Med denne overbevisning ser vi ingen anden udvej for politidirektøren end at skabe et ondt kriminelt regime, ligesom alle andre vansirede skabninger er henstillet til jf. Batman og andre tidsskrifter.

Og det er denne erkendelse der har skabt røre og frygt igennem Horsens. Er det tid til et Horsens terror regime eller er der varm luft i kanalerne. Uanset hvad, er vor helt beredt: