Hvad sker der bro?

Og sådan blev en lille pause til no posts i 3 år. Jeg var tom, der skete bjælde og en skid i mit liv, og jeg havde simpelthen intet på hjerte. – OG så skal man fucking lade være med at skrive!

Det gjorde jeg så. 05.12.2012 er sidste post. Og selv den post var weak!

MEN…Så fik jeg en tissemand. Og med en tissemand, mener jeg en tissemand. Jeg kalder ham pikkemand. Faktisk er det Thomas’ pikkemand. En lille pikkemand i sølv, til at tiltrække frugtbarhed ind i mit liv, og i et liv med tre øgler allerede, er det ikke i bogstaveligste forstand “frugtbarhed” jeg mener, men velstand. Eventyr, det frugtbare liv.

Og så kom der saftsuseme skub på!

Jura – det er et helt kapitel for sig selv, hvor der eddenmame er skub på.

Og nu sidder jeg så, sammen med min familie, i USA, og har det på mange måder som Noah og Adam, når de møder den danske kultur. Jeg troede USA var et land meget ligesom den danske kultur. Boy was I wrong!

Tirsdag var vi til læge med Ea og Vegas. Det er ved LOV at institutionerne skal have en sundhedsfil på lager, på hvert barn der er i deres institution. (In case shit.) Den her læge målte børnenes hoveder, højde, tjekkede deres vægt og beregnede deres BMI. (Same procedure as last year). De gennemgik så deres vaccinationskort og gik i panik…hvad sker der bro?

Ea mangler så åbenbart 6 vacciner, Vegas mangler 9 vacciner i forhold til protokol (in case shit) – og de her doktorer går i topbaglås, fordi de åbenbart ikke vaccinerer børn? WTF? De mener, at vi vil blive fanget i et forsikringshelvede, hvis de sender os afsted uden vacciner, og de sender en regning til forsikringsselskabet (Du skal have sundhedsforsikring herovre, ligesom det gule sygesikringsbevis – in case shit!)

De giver os nummeret på en pediatrician, hvor de vil forsøge at bestille en tid til vores to øgler…. 1 time senere ringer de, de må ikke bestille tiden, det skal vi selv gøre (in case shit).

Vi fik heldigvis de papirer med de allerede havde udfyldt, så dem kunne vi give til de “NYE” doktorer, da vi to dage senere tropper op til de tider vi selv har bestilt. Lægen kigger lige på dem, og siger: ” Yearhh…I might as well make a new one…just in case. (SHIT)”

Og Ea mangler så i stedet 12 vacciner! HAHAHAHAHA…..nårhh nej. What a fun christmas it will be!

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Du lever kun en gang.

Jeg synes det er sjovt, som andre bruger sætningen: “Nå, man lever jo kun en gang” – umiddelbart før de gør noget, der er designet til at slå dem ihjel.

“Man lever jo kun en gang” – Hvæs af cecil, hvæs af Cecil.

“Man lever jo kun en gang” – Bytur med dødsdruk.

“Man lever jo kun en gang” – Hæsblæsende vejræs i Civic.

“Man lever jo kun en gang” – låner penge af en rocker og spiller dem op!

Personligt synes jeg, at det er meget mere inspirerende, at vende hele konceptet på hovedet.

Jeg lever kun en gang – så udnævner idag til “bag kage til din nabo dag!”

Jeg lever kun en gang – så nu lærer jeg navnene, på dem jeg er sammen med.

Jeg lever kun en gang – så idag tager jeg tidligt fri, leger i sneen og spørger chefen om han vil med.

Jeg lever kun en gang – så nu giver jeg kram i stedet for hånd!

Find selv på flere og lad dig ikke begrænse. Du lever kun en gang!

image
Ulle og Sarah der kysser for åben skærm, fordi de kun lever en gang!

Posted in Hjerneskræller | Leave a comment

Sarah og vikingerne

Endnu en snevejrs dag på vej til TUCjob på cykel, og denne morgen er det blandt andet heftige fantasier om bukser af sælskind, der optager mig, stærkt inspireret af den bidende kulde.

Og det er i virkeligheden også åndssvagt.
Sandaler er blevet skiftet til tykke støvler. Cowboyjakken er skiftet til den tykke af uld. Der er hue på knolden, tørklæde på halsen, vanter på hænderne og tykke sokker i støvlerne.
Lårene – isblokke!
Fordi det er samme tynde bukser som til forår og efterår. Og med den rationalisering vender jeg tilbage til fantasierne om bukser af sælskind.

I hvert fald indtil jeg i et syret parallelunivers stiger ind i elevatoren sammen med to grønlændere.
To grønlændere iført tynde cardigan sportstrøjer! Ganske vidst fire af dem, men stadig bare sportstrøjer…i tynd bomuld…uden handsker…eller hue.

Og jeg vidste det! Jeg vidste, at det er grønlændere, der er de rigtige vikinger.

Alt imens, kigger de to fyre på mig, og udveksler noget på grønlandsk, som jeg kun kan oversætte som:
“Har du set hende der? Kæmpejakke og sælskindsvanter…og hun FRYSER?!? De skulle prøve en rigtig vinter.”
Hvilket jeg indrømmer, er ret meget betydning at ligge i de tre grønlandske ord de vekslede.

Og ganske vidst praler jeg gerne og ofte af at have været på grønland selv – men det var sommer, solen gik ikke ned i tre dage, og sælskindsbukser med tilhørende vinter kunne ikke have været fjernere fra mine tanker, om de var stukket af med en isbjørn til indlandsisen.

Det er bare supersvært at blære sig med overfor to grønlandske vikinger, når det eneste grønlandske man kan er Kangerlusuaq.

image

Her er et billede af den meget laid back, bøllehat iførte snemand Svend, som jeg byggede til min nabo, da jeg havde ryddet sne.

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Jul i Søndergaje

Der er intet som juleoptog, med julemand, hvinende unger, godterposer, julemusik i “bedste” strækmarch tempo til at fortælle, at vi nu tager hul på december.

Vi er i Horsens midtby, imellem mylderet af mennesker, forfrosne i tæerne og med klaprende tænder. Julepigerne – der i sig selv repræsenterer sand rædsel aka børn der synger, tager sig god tid og er mindre dårlige end forventet. Til gengæld bliver vi stående hele vejen igennem “Søren Banjomus”, “Dejlig er jorden” og fire andre sange, fordi ingen af os kan stå for Ea, der begejstret klapper i hænderne, danser med og råber: “en mer’!” efter hvert nummer…men også fordi vi som sagt er fanget i mylderet.

Borgmesterens tale er det næste på programmet, og her er det dejligt oplivende at opleve rendyrket Horsensiansk på nært hold:
“Det er dejligt at være borgmester i Hårsens.”
“Her i Hårsens er vi rigtigt gode til at lave arragementer. Der kommer til å ske rigtig meget her på Søndergaje”.

Og så gu’ er det da lattermildt og nede på jorden – men det er fisenfløjteme også det vi er faldet for i Hårsens!
Borgmesteren har nemlig fuldstændig ret. Hver gang jeg bevæger mig ned i byen – så sker der altid et eller andet, hvor jeg tænker: “Hør, hvad pokker er det nu for en Horsens højtid jeg er gået glip af”? – Og det er faktisk fedt!

Bløje d’er til alle!

image

Og fordi jeg ikke har et julebillede, får i mit første LEGOspacefly. Bemærk det pink sæde.

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Effektivt spild af tid!

 

Så så man lige mig være på jobsøgningskursus, fordi det er aktiveringsvalget med størst frihed for trunter, der læser til leder om aftenen. Og eftersom aktivering falder sammen med min opgave i “det strategiske lederskab”, ser man Sarah springe op om morgenen med søvndrukne øjne og suse afsted gennem morgentrafikken, kun for at falde meeeeget langt ned i afslappethed i løbet af den højst ineffektive dag.

Hurtigt tager jeg beslutningen om, at man ikke kan spilde tiden så ineffektivt!

For det er titler som CV, visitkort, love og rettigheder, ordblindhedstest og den uopfordrede ansøgning, der stærkt støttet af kaffeindtag, skal holde hjernen gående i løbet af de syv timer underisningen varer.

Heldigvis for mig og mit rige indre fantasiliv, der kun overgåes af forfattere og Ally McBeal har jeg holdt mig effektivt ineffektiv ved konkurrencer som:

Ordblindhedstest på tid.
Hvem kommer først ud til kaffen.
Flest producerde visitkort på to timer. 16 stk.
CV indtastning på tid. 7 min rent.
Hvem læser det her dokument hurtigst, ham jeg sidder ved siden af eller mig.
“Billedredigering” i word (Det kan ikke lade sig gøre, Word kan intet med billeder)
CV “not to do’s” alle samlet i et dokument.
Hvis nummer kan jeg aflure og sende mystiske sms’er til fra nettet. (Fandt et visitkort i printeren)
Hvem i denne forsamling ville jeg ordne, hvis jeg absolut SKULLE.
Find en skuespiller der ligner læreren. Valget faldt på Alan Ruck.

Velkommen til TUCjob.

Alan Ruck

 

 

 

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Prinsessen og trolden på slottet.

Jeg ved ikke, hvordan andre reagerer, når de tager på slotsophold, men for hvert rum vi ser, tænker jeg: Hvor kan jeg knalde Ullen i det her rum?

Sophiendal slot er særligt fortryllende, for selv da jeg ser toiletterne, hviner jeg begejstret til Ullen: “WEE COULD TOTALLY FUCK IN HERE !!!”

Og det er vel også det slotsophold er til for?
Knalden og holden i hænder.

Fredag tjekker vi ind, får gourmetmad, drikker os slingrende og knalder som kaniner i forårssæsonen. Helt jf. slotsprotokollen.

Derfor er det også et underligt tidsvakuum, da vi dagen efter skal lave cirka IK NOGET indtil aftensmaden kl. 18…

Så vi knalder selvfølgelig.
Går en tur på slottet
Knalder igen.
Går en time i naturen…
Og stirrer på hinanden, indtil en af os udbryder:
- Det er jo fint med alt den natur
- Ja, men hvad fanden skal vi bruge det til?
- Skal vi tage ind til århus?
- Min pik kan alligevel ikke mere…

Så vi afbestiller aftenens gourmetmad, flygter ind til Århus og shopper til butikkerne lukker.

Vi tager i bio, æder os klamme i popcorn og ser Dark Shadows, inden vi som glade børn vender tilbage til slottet.
Mætte, trætte og med popcornrester imellem tænderne.

Dagen efter er der heldigvis kun sex og morgenmad på programmet, inden vi kan vende tilbage til Bojsens Gade, hverdagen og frem for alt – væk fra alt det dersens natur.

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Det var den der om lille Lise…

Det er da tjeneren morgenen efter står med et lille glas til Fernet Branca, at det går op for mig, hvor gedigent bagstiv jeg egentlig er.

Torsten og Maija skal giftes, og skal man som jeg dømme, ud fra sluttidspunkt, mængde af indtaget alkohol og høje krampende latterudbrud i løbet af aftenen – var det en kæmpe succes.

Ikke alene blev brudeparret viet, og haveteltet stående under receptionen trods orkan – der var også så meget kærlighed i luften, at Ullen måtte have et skrald på hotelværelset.

Videre til middag på den gamle kro og Kim Larsen der på to hjul kommer susende forbi os på sin gamle jernhest, der resten af aftenen giver Ulrik mulighed for at sige: “Han så på min guitar…” på en måde, hvor jeg ikke helt kan være med, fordi jeg kun er på nørd level 50.

Ud over taler, kærlighed og skøn mad er det bedste der sker dog, at Ulrik fyrer “en sjov bemærkning” af, der meget kort tid efter OGSÅ siges af en 67 årig slægtning, der ikke har hørt Ulrik.
Jeg drejer roligt hovedet mod Ulrik og siger: “See…That’s how funny you are. 67 funny!”

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Giro d’Italia

Okay, så det lykkedes mig ikke at fange min mor, hvilket er lidt af en overraskelse da hun er 75 år med rolator og nemmere at hoppe over end at gå udenom.

Det er ikke fordi man endnu mister en reklameblok, når hun går forbi tv’et, men hun burde bare være nem at opstøve, når hun er til fods, og jeg er i bil.

Erkendt med mit nederlag, chiller jeg i hendes have, med nogle af de andre gamle. Vi finder en plads i solen, og snakker om vejret, middagslur og  hvordan det føles at fylde 90 år.
Jeg har prøvet at vågne op stiv i ledene, med de ondeste tømmermænd verden har set, og en mavefornemmelse af at det hele slutter om lidt.
Så jeg er bare HELT nede med, hvad det vil sige at fylde 90 år.

Imens Bitten og jeg så chiller i haven, kommer der efterhånden flere og flere gamle ud fra deres boliger. Der er dømt cykeltur og de gamle ifører sig, deres cykelhjelme, før turen går til kirkegården. Ikke i overført betydning fordi de er til fare for alle andre på deres gamle tunge jernheste, men mere  citat:” Der er  sådan en dejlig stor rundkørel.”

- Og let´s face it, de kan lige så godt vænne sig til at være der.

Men synet af en masse gamle, der ifører sig cykelhjelme, for at tage på tur er opløftende, livsbekræftende og bare lige hvad der mangler på en forårsdag.

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Til at tørre røv i.

Okay. Så denne blog kommer til at handle om ting, jeg ikke forstår. Der er bare noget, jeg skal have luft for indimellem.

Som f.eks. de mennesker der bruger fjæsen til statusopdateringer som: “Suk”, og “Nej, hvor bliver det spændende” – uden at ville uddybe, hvad fanden de sukker over eller glæder sig til.
De skulle pules i røven med en gaffeltruck.

Hvad er det for noget narrefisseri? Nu har jeg givet drinks hele aftenen og fulgt dig hjem – skal jeg så snydes for et stykke med bermudatrekanten – DET tror jeg ik!

Og toiletpapir … Hvorfor… HVORFOR … Er der et billede af en lille legesyg hundehvalp på mit lokumspapir?
Hvorfor skal den uskyldige hårbold besudles af fisseletten?

Toiletpapir – så blødt som at tørre røv i en hundehvalp… Som vi jo kender og elsker det… HMM.

image

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , | 1 Comment

Kys fra SugarDaddy

Hun stamper i jorden for at lade støvet børste op ad hendes bukseben, imens hun lægger op til kampen foran sig. Hun ser på sine oppustede rivaler, der tilsvarende stamper i jorden og ser deres rivaler an. Hvem er den største konkurrent, og hvordan får jeg hende slået ned?

Dørene åbner sig efter mindst tusind børnetimer, og vi stormer svedende, pustende og fokuserede ind igennem dørene. SKO!!!

Nærmere bestemt Lola Ramona sko. Hvilket oversat til menneskesprog betyder: Dyre sko ca. halv pris. Hvilket i kvindesprog betyder: Stå i vejen og jeg slår dig ned!

Kvinder er kommet anstigende fra hele jylland, og nu er det endelig blevet jul i damernes fælles religion. Fodtøj.
Støvler, pumps, stilletter, gummirøjsere, sandaler, ballerinaer og julen varer lige til påske. Og så et par øller til mændene, ved siden af skålene med chips. Hvilket er en lille men velovervejet gestus, til gengæld for det kvindehelvede han må befinde sig i igennem den næste time.

Jeg har lagt en klar plan. Jeg har set på sko hele dagen, og jeg har informeret husstanden om, at jeg nok kun har råd til et par sko, og at han må give mig til et par nye sko til gengæld for slidtage på gamle sko torsdag, hvor han huggede mine cykelnøgler med på arbejde. Et koncept han købte på stedet. WOOHOO.

Men nu står jeg så med fem par sko, og tænker… hmm… jeg vidste da godt selv, at jeg nok endte med tre par.

Nå men jeg skiller mig af med det ene par, bare for at bevise for mig selv, at jeg ikke er grådig, og går til kassen med en formodning om, at jeg nok ender på knæene senere, hvis Ullen bliver bøvlet.

Men SugarDaddy er jo ikke SugarDaddy for ingenting. Så da jeg med de største dådyr øjne  verden overhovedet kan trylle frem, tilstår at have købt fire par, bemærker Ullen bare, at jeg hellere må få nogle flere penge af SugarDaddy, og kommer drillesygt efter mig med kysmund og slemme intentioner.

 

Posted in Hjerneskræller | Tagged , , , , , , , , , , | Leave a comment